Foredrag kan jeg holde om mange spændende emner fra Danmarks historie. Det præcise emne aftales nærmere med mødearrangøren.
Mine foredrag varer den tid, som aftales med arrangøren. I nogle tilfælde er der tale om et foredrag på en time eller to, i andre om en hel serie af foredrag. Hvis der er mulighed for det, viser jeg gerne powerpoint; men det talte ord alene kan naturligvis også sagtens gøre det.
I al ubeskedenhed tilføjer jeg, at jeg efterhånden har holdt over 450 foredrag i ind- og udland, og at de oftest er blevet særdeles positivt modtaget af arrangører og tilhørere.
Jeg tilbyder foredrag indenfor:
Jeg kan fortælle om alle de danske tropekoloniers historie i Asien, på Guldkysten og i Vestindien – enten detaljeret eller mere oversigtsagtigt. Normalt vil jeg behandle sejladserne, koloniseringen, handelen, administrationen, kulturmødet, missionen, slaveriet og flere andre aspekter. Men hvis det ønskes, kan jeg fokusere på særlige forhold ved kolonierne.
Kolonien på Indiens sydøstkyst blev grundlagt i 1620 og blev et vigtigt handelscentrum og støttepunkt for dansk handel i Asien. Senere flyttede det danske hovedkvarter til byen Serampore i Bengalen. Begge steder er adskillige bygningsværker og andre minder bevaret fra dansketiden. I 1845 solgte vi besiddelserne til englænderne.
Danmark hævdede også højhedsret over Nikobar-øerne ude i Det indiske Ocean, men de blev aldrig koloniseret.
I midten af 1600-tallet slog danskerne sig ned på Guldkysten og byggede Fort Christiansborg. Fra dette og flere mindre forter og handelspladser på kysten sendte danskerne lidt over 100.000 afrikanske slaver over Atlanten. Deres oplevelser ombord var grufulde, ligesom de var i slavekaravanerne fra Afrikas indre og i forternes slavekældre.
Som den første slavehandlende nation afskaffede Danmark slavehandelen over Atlanten i 1803, og derefter sygnede kolonien på Guldkysten hen. Den blev 1850 afstået til englænderne.
St. Thomas blev besat af danskerne i 1672, St. Jan og St. Croix lidt senere.
St. Thomas med den glimrende naturhavn udviklede sig til et internationalt handels- og søfartscentrum, mens landbrugsøen St. Croix blev opdyrket med de værdifulde sukkerrør.
På St. Jan skete som regel ikke ret meget. Øerne forblev under dansk flag indtil 1917, hvor USA købte dem.
I Dansk Vestindien udførtes næsten alt arbejde af negerslaver, som enten var kommet fra Afrika eller var født i kolonien. Både transporterne over Atlanten og forholdene på plantagerne i Vestindien var rædselsfulde, og tabene af menneskeliv var kolossalt stort. På skibene døde i gennemsnit 17 procent af slaverne, og på de tre danske vestindiske øer var især spædbørnsdødeligheden forfærdende høj og levealderen meget lav.
Danskerne førte i alt lidt over 100.000 negerslaver over Atlanten, indtil man indstillede denne trafik i 1803. Slaveriet i Dansk Vestindien måtte ophæves af generalguvernør Peter von Scholten under indtryk af et ulmende slaveoprør i 1848.
Dansk søfarts historie er både lang og spændende. Jeg kan tale om adskillige aspekter som for eksempel skibene, sejlruterne, sejltiderne, navigationen, søfolkene, forholdene ombord (forplejning, levende dyr, sygdom og død) og de lange farter til tropekolonierne. Også orlogsflåden spillede en rolle blandt andet ved konvojering og jagt på kapere og pirater.
Desuden er der adskillige spændende historiske kilder at se på, når man kigger ind i historikerens værksted: Øresundstoldregnskaberne (som er optaget på UNESCO’s fortegnelse over den umistelige skriftlige verdensarv), de algierske søpas og meget andet.
Fra 1429 til 1857 opkrævede den danske konge told i Øresund. De uhyre omfattende regnskaber er bevaret, og ud fra dette skatkammer kan vi i dag beskrive skibsfart og varetransport gennem århundrederne. Regnskaberne er så enestående, at UNESCO har sat dem på sin liste over verdens skrevne kulturarv.
Derfor har man sørget for at få oplysningerne i sundtoldregnskaberne tastet ind i en database, som er frit tilgængelig på nettet. Den omfatter i skrivende stund (2018) al information fra perioden 1634-1857, mens man stadig arbejder på at indtaste informationerne for perioden 1497-1633. I alt drejer det sig om 1,8 millioner skibspassager. Om de fleste findes oplysning om dato, skipper, afsejlings- og destinationshavn samt den transporterede fragt.
Hjemmesiden, som blandt meget andet også indeholder billedscanninger af selve de originale regnskaber, findes på soundtoll.nl.
Jeg kan blandt andet fortælle om den gamle købstads befolkning, havn og søhandel – samt om det sejldugsmanufaktur, som leverede stort set alle sejl til den danske krigsflåde på Tordenskiolds tid.
Andre foredragsemner kan eventuelt aftales.
