Søfartshistorie

Efter at have arbejdet som professionel historiker i en menneskealder, hvor jeg det meste af tiden har gået rundt i Rigsarkivet i København blandt de mange kilder til Danmarks historie tør jeg efterhånden kalde mig ekspert på en række områder. Om disse sagområder har jeg forsket, publiceret og formidlet – både skriftligt og mundtligt for både videnskabsfolk og menigmand.

Gennem århundrederne har søfart spillet en afgørende rolle for Danmark. Jeg har derfor beskæftiget mig med både selve sejladserne (sejlruter, sejltider, navigationen, søfolkene og forholdene ombord) og med handelen (varerne og økonomien). Især har jeg forsket i de lange farter til fjerne destinationer uden for Europa, navnlig søfarten på vore tidligere tropekolonier i Asien, Afrika og Vestindien.

Et vigtigt kildemateriale i den forbindelse er de mange skibsjournaler, regnskaber og andre bevarede vidnesbyrd om, hvad man lavede og oplevede på skibene under langfarterne og i de fjerne havne.

Også international historie kan belyses ved hjælp af kilder i Danmark. Et flot eksempel er øresundstoldregnskaberne 1497-1857, som beskriver den uhyre vigtige sejlads og varetransport gennem Øresund. Disse enestående regnskabers forskningspotentiale er så stort og internationalt interessant, at UNESCO har sat sundtoldregnskaberne på listen over den skriftlige verdenskulturarv, The Memory of the World Register. Se det fine selskab, regnskaberne er med i, på unesco.org.

Derfor har man sørget for at få oplysningerne i sundtoldregnskaberne tastet ind i en database, som er frit tilgængelig på nettet. I alt drejer det sig om information om 1,8 millioner skibspassager. Om de fleste findes oplysning om dato, skipper, afsejlings- og destinationshavn samt den transporterede fragt.

Hjemmesiden, som blandt meget andet også indeholder billedscanninger af selve de originale regnskaber, findes på soundtoll.nl.