Danmarks tropekolonier

Efter at have arbejdet som professionel historiker i en menneskealder, hvor jeg det meste af tiden har gået rundt i Rigsarkivet i København blandt de mange kilder til Danmarks historie tør jeg efterhånden kalde mig ekspert på en række områder. Om disse sagområder har jeg forsket, publiceret og formidlet – både skriftligt og mundtligt for både videnskabsfolk og menigmand.

De danske tropekolonier var kun små landområder, men havde alligevel stor betydning for moderlandet. I Indien (byerne Trankebar og Serampore) var danskerne fra 1618 til 1845, på Guldkysten af Afrika – dengang også kaldet Guinea – fra 1650’erne til 1850 og i Vestindien (øerne St. Thomas, St. Jan og St. Croix) fra 1672 til 1917.

Kolonierne i Indien og Afrika var først og fremmest støttepunkter for dansk handel og søfart. Fra Indien eksporteredes tekstiler og krydderier og fra Afrika negerslaver, mens de vestindiske øer nærmere udgjorde en egentlig koloni, om end i ministørrelse, med produktion af det værdifulde råsukker. Den præcise økonomiske betydning af tropekolonierne er dog svær at opgøre.

Bedst belyst i det bevarede arkivmateriale er de privilegerede handelskompagniers aktiviteter. Hovedkvarteret med direktion, pakhuse, sukkerraffinaderi og så videre lå i København, og både herfra og fra de ansatte ude i kolonierne er bevaret et rigt kildemateriale. Det består af generalforsamlingsprotokoller, korrespondance, regnskaber, skibsjournaler og meget andet. De bedst belyste foretagender er: Asiatisk Kompagni 1732-1843, Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754, Guineisk Kompagni 1765-1778 og Vestindisk Handelsselskab 1778-1816.

Disse enestående kompagniarkivers forskningspotentiale er så stort, at UNESCO har sat dem på listen over den skriftlige verdenskulturarv, The Memory of the World Register.

Se det udsøgte selskab, de fire danske tropehandelskompagniers arkiver er med i, på via unesco.org.